IT-chefklubben

Om klubben

- Har du ansvaret for at understøtte din virksomheds udvikling med it?

- Kigger din virksomheds ledelse på dig i forventningen om at du kender fremtiden for it og kan navigere virksomheden sikkert uden om fejlslagne projekter, tab og risici, altimens du holder den ajour med udviklingen?

- Og står du egenhændigt for at finde svar i takt med, at behovene og spørgsmålene melder sig?

Slut dig til it-chefklubben og drag nytte af erfaringerne fra andre i samme situation!

At være ansvarlig for en virksomheds it-mæssige udvikling og have dagligt ledelsesansvar for it-funktionen er fag, man ikke kan læse sig til. Typisk er der ingen at sparre med i virksomheden - it-chefen står alene med udfordringerne.

I it-chefklubben er vi til gengæld i godt selskab, hvor der altid er mindst én der har lignende udfordringer, og som er klar til sparring.

På vores møder har vi en god stemning og debat, understøttet af gode rammer og spændende indlæg fra meningsdannere, der tænder på at møde et netværk af it-chefer fra mellemstore virksomheder

Lidt forskelligt fra typiske netværk starter vores møder i Storkøbenhavn sidst på dagen og afsluttes med en middag. Byder lejligheden sig, arrangerer klubben i årets løb en to-dages tur til udlandet med besøg hos foregangsvirksomheder inden for it. Vi tager også på besøg hos én i klubben.

Du er velkommen til at deltage frit på et møde og se om du synes om at være med. Du bør matche vores medlemsprofil nedenfor, men henvend dig hellere en gang for meget end for lidt, hvis Du er i tvivl. Vi synes det vil være dejligt at få nye medlemmer og glæder os til at møde dig

Målgruppe:

For at blive medlem af it-chefklubben skal du være it-chef:


Du skal have ansvar for virksomhedens it-funktion, omfattende drift og/eller udvikling (Der kan max. deltage 2 it-ansvarlige fra hver virksomhed/institution)
Du skal have personaleansvar for mindst 6-8 medarbejder og op til ca. 25 medarbejdere inkl. outsourcede medarbejdere.

Hvis du interesserer dig for:

  • Forretningsunderstøttelse via it
  • it-strategi, it-arkitektur, metoder mm
  • personaleledelse
  • it-økonomi og ressourceoptimering/cost-benefit

Klubbens forventninger til dig som nyt medlem af it-chefklubben er:

  • at du ønsker at dele viden og erfaringer med kolleger i klubben
  • at du deltager minimum i halvdelen af årets klubmøder
  • at du er aktiv i klubben og indgår i debatten på møderne
  • at du viser initiativ og kommer med forslag til klubbens aktiviteter

I it-chefklubben tilbyder vi dig som medlem:

  • 6 møder om året med fokus på relevante problemstillinger og udfordringer
  • et netværk af ligesindede, som du også kan kontakte mellem møderne
  • indflydelse på de emner og temaer vi tager op i klubben
  • erfaringsudveksling

Klubmøderne:

3 om efteråret og 3 om foråret (inklusiv 1 virksomhedsbesøg)
møderne foregår i Københavnsområdet i en hyggelig og uformel atmosfære
pris for medlemskab af it-chefklubben: 4.800 kr. pr. år og forudsætter medlemskab af DIT
efterfølgende middag efter hvert klubmøde

It-chefklubbens bestyrelse:

Thomas Kjellberg Christensen, Naturstyrelsen
Birger Messerschmidt, Statens Serum Institut
Carsten Lundberg, Widex A/S
Tonny Gottlieb, 7N A/S

Kommende møder i klubben:
5. januar 2012 – Virksomhedsbesøg
28. marts – 1. april 2012 – Studietur indenfor Europa
19. juni 2012


Se medlemslisten her


Hvordan kommer jeg med?

Kontakt: Adam Wegge, DIT på telefon 33179776 eller på aw@dit.dk