I kompetencenetværket arbejder vi bl.a. med:
- Konkrete erfaringer med brug af forskellige Lean-værktøjer
- Hvordan kommer man i gang med at bruge Lean indenfor it-organisationer?
- Hvordan fastholdes momentum og effekt af Lean-it initiativer – hvad skal der til på lang sigt?
- Hvordan sikres ledelsens opbakning og medarbejdernes involvering i virkeligheden?
- Hvilken effekt er der ved at bruge Lean-it?
Hvilke emner der tages op på møderne er 100 % op til netværksdeltagerne. Vi kan tage udgangspunkt i såvel konkrete problemstillinger, praktiske løsninger og ”hands-on” erfaringer, som i mere overordnede udviklingstendenser, nye myndighedskrav mv.
Facilitator
Reni Elisabeth Pihl Friis er Senior konsulent hos Implement Consulting Group P/S og beskæftiget inden for fagområdet IT Management. Reni har været ansat i et antal private virksomheder med fokus på it-udviklings- og forvaltningsopgaver, og har de seneste 3 år arbejdet som konsulent med specielt fokus på optimering af arbejdsprocesserne i it-funktioner. Reni forestår ledelsen af netværkets møder og er tovholder ved arrangering af møderne. Det er deltagerne, der i samarbejde med Reni beslutter, hvilke emner netværket skal arbejde med.
Program for næste møde
Emne: Forbedringsprojektet/Facilitatoren og hvad skal der til når man vil optimere et område/afdeling
Dato: 7.juni 2012
Tid: Kl. 9.00 – 15.00 (der er morgenmad fra kl. 8.30)
Sted: Danmarks Nationalbank, Havnegade 5, 1093 København K
Vært: Svend Madsen
OBS! Husk at tilmelde jer med fulde navn og firma til Adam fra DIT og på dagen medbringe billed legimatation (da man ellers ikke kan komme ind)
Agenda
1. Velkomst
2. Rundt om bordet – Hvad er der af aktuelle Lean tiltag i vores egne afdelinger/organisationer og øvelse hvor vi liste Lean projekter/opgaver fra egen organisation med 5 ”gode og en sviner”
3. INDLÆG, case: Erfaringer med etablering og drift af intern lean funktion, hvordan arbejder vi med kunderelationen, samt beretninger fra en intern konsulent, v/Ida Blenner Bogason og Devrim Ôzbudak, Topdanmark A/S
4. Når man faciliterer workshops, hvad er det der virker og hvad skal man være opmærksom på - diskussion faciliteret af Implement
Frokost 12.00 – 13.00
5. INDLÆG, case: Optimering ved brug af Lean værktøjer i Danmark Nationalbanks Statistisk Afdeling erfaringer og problemstillinger, v/Svend Madsen, Danmarks Nationalbank
6. Emne for næste møde d. 11 September – Potentielle emner er:
a. Backlog/Prioritering/Alternativ release plan
b. Go to Gemba! – Gemba besøg i en af netværksvirksomhederne og et tema som spejler sig opad hvad der bliver belyst i Gemba
c. Forbedringsprojektet/Facilitatoren og hvad skal der til når man vil optimere et område/afdeling
d. Lean/ITIL/Continious Delivery
e. Sagstyring og Heijunka box
7. Rundvisning i ”banken”
8. Afslutning og evaluering