Procesledelses netværket

Procesledelse – udvikling af kompetencer til løbende at optimere forandringsprocesser

Mange projekt- og linjeledere oplever i disse år, at det i stigende grad er lederens proceskvalifikationer, der er i fokus i forandringsprocesser. Netværket tilbyder et forum for træning i procesledelse og afklaring af, hvordan projekterne kan understøttes gennem systematisk anvendelse af anerkendte procesværktøjer som coaching og coachende ledelsestilgange, konflikthåndtering og mediation, kommunikationsredskaber (spørgeteknik og feed-back metoder), brug af fortællinger, metaforer og visualiseringer, praktisk procesfacilitering m.m.
Vi arbejder i netværket med behovsafklaring om procesledelseskompetencer, og med værktøjer til at sikre motivation og involvering. Gennem dialog-orienterede tilgange arbejder vi med redskaber til afhængig af situationen at styre, lede og koordinere processer.

Målgruppe

Ledere, proceskonsulenter og projektledere, der har ansvar for optimering af processer
Kommende ledere, der ønsker at blive klædt på til at lede og optimere processer

 TILMELD

 

Årsprogram

Der er planlagt følgende møder og temaer for 2012:

Torsdag d. 24. maj 2012 kl. 09:00 – 16:00 i København. Hovedtemaer:

”Procesledelse i det røde felt”

  • procesledelse i socialkonstruktionistisk optik, de systemisk og narrativt inspirerede procesledelsesværktøjer, forandring forstået som forvandling; hvad gør vi ved det uregelmæssige, ubestemte, ukontrollable, uforudsigelige og uoverskuelige?
  • virksomhedskultur; vidensdeling som udviklingsværktøj
  • coaching og teamcoaching som innovative dialogformer

Virksomheder repræsenteret i netværket

Netværket består af deltagere fra følgende virksomheder:

Bankdata
BEC
Copenhagen Coaching Center
Danmarks Tekniske Universitet
Danske Bank
DONG Energy Oil & Gas A/S
Favrskov Kommune 
H. Lundbeck A/S
Honu Consulting
Miracle A/S
Odense Kommune
Strand & Donslund A/S 
 

Facilitator

  

Thomas Mosfeldt

Tlf.: 2636 4010

E-mail: tm@copenhagencoaching.dk 

Thomas er facilitator for kompetencenetværket om procesledelse. Thomas forestår ledelsen af netværkets møder og er tovholder ved arrangering af møderne. Det er deltagerne, der i samarbejde med Thomas beslutter, hvilke emner netværket skal arbejde med.

Thomas Mosfeldt er seniorkonsulent. Han er Cand.tech.soc. og HD i Organisation, konsulentlinien fra CBS. Han er coach på masterniveau og har gennemført en række specialuddannelser indenfor ledelse. Thomas har 12 års ledelseserfaring fra organisationsområdet, nationalt og internationalt og har et indgående kendskab til politisk interessevaretagelse, networking og kommunikationsarbejde, internt og eksternt. Han underviser desuden i ledelse på CVU-uddannelsen "Det personlige lederskab". Han har erfaring fra store og små organisationer og virksomheder, i den offentlige såvel som i den private sektor, heriblandt Herlev Hospital og COWI.