.NET

Fokus

Netværket har fokus på:

  • Udviklingsværktøjer
  • Nye teknologier
  • Serverprodukter med relevans for .NET-udvikling
  • Softwareudviklingsmetoder og best pratices
  • Softwarearkitektur

.NET-netværket er et stærkt fagligt forum, der giver deltagerne mulighed for at få ny viden og sparre samt erfaringsudveksle med ligesindede. Møderne kombinerer eksterne og interne indlæg, faglige diskussioner og videndeling. Emnerne der behandles er en skønsom blanding af nye teknologier og værktøjer samt konkrete problemstillinger og cases.

På fire årlige netværksmøder bliver deltagerne udfordret og inspireret omkring de aktuelle .NET problemstillinger og udfordringer. Alle aspekter af .NET-baseret softwareudvikling tages op til behandling lige fra Visual Studio som udviklingsværktøj, nye teknologier og relevante serverprodukter til best practices for .NET-udvikling og .NET-baserede arkitekturer af systemer. Vi dækker endvidere alle typer af .NET-udvikling uanset om det måtte være web-, windows- eller mobiludvikling.

Målgruppe
Alle som beskæftiger sig med .NET som for eksempel softwareudviklere, testere, softwarearkitekter og projektledere.

 TILMELD

Facilitator

Henrik Lykke Nielsen
E-mail: lykke@captator.dk

 

Henrik Lykke Nielsen er softwarearkitekt i virksomheden Captator. Han har arbejdet med softwareudvikling baseret på Microsoft-platformen siden 1993 og har siden 2000 specialiseret sig i Microsoft .Net-platform. Hans interesser spænder vidt fra den daglige praktiske softwareudvikling over nye teknologier til forskellige aspekter af softwarearkitektur. Henrik har endvidere stor erfaring med formidling af teknologier og best practices og er også Microsoft Regional Director for Danmark.

Virksomheder repræsenteret i netværket

Netværket består af deltagere fra følgende virksomheder:

BRFkredit
Captator ApS
DLI A/S
Faros ApS
IKANO Finans A/S
KMD
Scan Jour A/S
Unik System Design A/S

Tidligere temaer på netværksmøderne

  • Silverlight line-of-business baserede arkitekturer – et case study v/Henrik Lykke Nielsen, Captator
  • Introduktion Dynamic Data i ASP 4.0 v/Mikael Lund, Ikano Bank
  • WinForms-portalløsning v/Michael Brandt, Unik System Design a/s
  • Udvikling af social networking application i Silverlight v/Christian Vibe Scheller, Rambøll Informatik
  • Datadrevne applikationer med WCF RIA Services v/Thomas Castøe Martinsen, Bluefragments
  • Android og REST.NET v/Martin Kallsgard Oht, Rambøll Informatik
  • Windows Phone 7 v/Thomas Castøe Martinsen, Bluefragments
  • ”Data Warehousing”-strategi til website publisering v/Peter Madsen, Dansk Lægemiddel Information

Se hele listen her

Årsprogram 2012

Program torsdag d. 14. juni

09.00 - 09.30 Kaffe og registrering samt generel networking
09.30 - 12.00 Microsoft SQL Server ved Carsten Saastamoinen-Jakobsen, Teknologisk Institut
Performanceoptimering
Performanceoptimering af SQL Server  er en kompleks disciplin, da der ikke findes regler men i stedet principper, og det kan i sig selv være en kunst at afgøre hvilket princip, der skal vælges i en given situation.

Vi vil kort se på, hvilke krav der stilles til opsætning af server og database.
Den første forudsætning for at optimere SQL-sætninger bør være at undersøge, om en sætning er skrevet ’korrekt’. Mange udtræk kan skrives på flere forskellige måder og der kan være stor forskel på eksekve­rings­­tiden for den enkelte sætning. Så den bedst performende bør vælges.

Et af de væsentligste emner vedrørende optimering er index og statistikker. Er det et mål af lave de op til 1000 index, der er mulighed for pr. tabel eller skal man begrænse sig til færre? Hvilken indextype skal vælges, skal indexet være filtreret og/eller have inkluderede kolonner, skal der laves indexerede views, skal der angives optimizer hints, …? Hvilke værktøjer – profiler, DMV’er, DTA – stiller SQL Server til rådighed for at finde ud af, hvilke index der er de mest optimale?

Med dette indlæg vil vi med andre ord se på nogle af de emner, som er interessante i forhold til optimering.

12.00 - 13.00 Frokost
13.00 - 16.00 Nyheder i SQL Server 2012
Dette indlæg vil omhandle de nyheder i SQL Server 2012, som er relevante for udviklere.

Ask the Expert
Noget du undrer dig over, eller noget du ikke forstår i forbindelse med udvikling med SQL Server? Det kan være i forhold til SQL Server som sådan eller i forbindelse med for eksempel SQL Server 2012 Business Intelligence? Carsten svarer på (næsten) det hele ;^) Udnyt muligheden og få de svar du mangler!
Har du yderligere ønsker eller idéer til programmet, er du velkommen til at sende facilitator, Henrik Lykke en mail, lykke@captator.dk.