Lisa Herold Ferbing ny formand for DANSK IT

På DANSK IT’s generalforsamling den 28. februar blev Lisa Herold Ferbing valgt som ny formand for interesseorganisationen.

Lisa Herold Ferbing er i dag formand for Djøf, men stopper ved udgangen af marts, og vil hermed stille sig i spidsen for DANSK IT’s 7.500 it-professionelle medlemmer.

Lisa har været aktiv i DANSK IT siden slut firserne, hvor hun blandt andet har været engageret i flere af foreningens netværk. Siden 2016 har hun desuden siddet i DANSK IT’s bestyrelse.

- Som formand for DANSK IT vil det være en topprioritet at arbejde for, at der bliver lyttet til de it-professionelle. Deres stemme er vigtigere end nogensinde. For nok skaber digitaliseringen vækst og vores hverdag og arbejdsliv lettere, men digitaliseringen også rejser nogle etiske og lovgivningsmæssige spørgsmål, som it-professionelle med deres viden og indsigt kan hjælpe med, at vi finder svar på, siger den nye formand.

Hun peger på, at selvom digitaliseringen går hurtigt, er det menneskerne, der kan bestemme farten med foden på speederen.

- It-professionelle har en stor rolle at spille i samfundsdebatten, da deres indsigt ofte gør, at de en veludviklet kritiske sans for, hvor meget teknologien i grunden er stand til og hvor den udfordrer områder som privatliv og retssikkerhed, fortæller Lisa Herold Ferbing.

Med sig bringer hun også en lang karriere med inden for it, jura og ledelse. Blandt andet i Nordea, hvor hun var med fra begyndelsen på den store digitale transformation som den finansielle sektor gennemgik fra 80’erne til 10’erne.

Gennem 90’erne arbejde hun som kontorchef i Nordeas juridiske afdeling med it-kontrakter og EDB-ret. Siden er hun gået ledelsesvejen, hvor hun blandt andet har været vicedirektør i Nordea, hvor hun arbejdede med salg og udvikling af cash management og likviditets løsninger.

Efter karrieren i Nordea har Lisa Herold Ferbing været adm. direktør for The Leadership Company. I dag arbejder Lisa Herold Ferbing som selvstændig ledelsesrådgive og har flere bestyrelsesposter. Lisa er oprindeligt uddannet cand. jur.

- En af de DANSK IT’s store styrker er, at foreningen giver et rum for faglig fordybelse og kritiske tilgang - et rum hvor man kunne udvikle sig sammen med andre og blive dygtigere. Jeg ønsker, at DANSK IT skal udvikle sig som en forening, der binder mange forskellige fagprofessionelle sammen, og hvor man kan sætte it-faglighed i spil overfor andre it-professionelle, organisationer og politikere, slutter Lisa Herold Ferbing.

Bestyrelsens konstituering

Bestyrelsen har efter generalforsamlingen konstitueret sig. Forretningsudvalget består af den nyvalgte formand Lisa Herold Ferbing og to næstformænd. Posterne som næstformænd blev besat af genvalgte Michael Ørnø og nyvalgte Line Ørskov.


Artikel - Tirsdag - d. 16/1/2018

Organisation

DANSK IT er organiseret med en bestyrelse, seks fagråd, fire politiske udvalg samt et sekretariat, der arbejder med konferencer, netværk, politik, kompetenceudvikling, certificering, kommunikation, medlemsservice og it.