Bliv introduceret til DevOps og få overblik over, hvad DevOps omfatter i form af principper, begreber, praksis, organisation, kultur og kontroller.
Christian F. Nissen, CEO i CFN Consult ApS, har mere end 30 års erfaring med ledelse og processer i it-organisationer.
Han er international anerkendt specialist indenfor it-service management og governance og er blandt andet initiativtager til itSMF Danmark. Christian er en dygtig underviser og er derudover forfatter til den officielle grundbog i ITIL (udgivet på 6 sprog), medlem af Fagrådet for it-service og drift i Dansk IT og tidligere bestyrelsesmedlem i Dansk IT.
I 2015 modtog Christian Dansk IT’s ildsjælspris, og tidligere har han modtaget guldmedalje fra Københavns Universitet.
Dansk IT har et samarbejde med Finanskompetencepuljen om kurset DevOps Introduktion, hvilket betyder, at du kan deltage gratis på kurset, hvis du er ansat i en stilling, der er omfattet af overenskomsten mellem Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA). Det kræver, at du søger om deltagelse gennem Finanskompetencepuljen.
Klik her for at tilmelde dig kurset gennem Finanskompetencepuljens.
Hvad er Finanskompetencepuljen?
Finanskompetencepuljen er etableret af Finansforbundet og FA, som led i overenskomstforhandlingerne. Puljens midler skal anvendes til at tilbyde gratis kurser til alle ansatte i en stilling, der er omfattet af overenskomsten mellem Finansforbundet og FA. Finanskompetencepuljen samarbejder udelukkende med anerkendte uddannelsesinstitutioner – såvel offentlige som private.
Både du og din virksomhed kan søge om støtte til uddannelse og kompetenceudvikling.
Du kan søge Finanskompetencepuljen, hvis du er ansat i en virksomhed, der er omfattet af overenskomsten mellem FA og Finansforbundet. Du behøver ikke at være medlem af hverken Finansforbundet eller Dansk IT for at søge Finanskompetencepuljen. Så længe du er ansat i en virksomhed, der er omfattet af overenskomsten mellem FA og Finansforbundet, kan du søge om kursus med midler fra puljen.
For mere information om Finanskompetencepuljen, se venligst denne FAQ.
Efter dette kursus har du opnået en grundlæggende forståelse af hvad DevOps er. Du vil blive klædt på til at arbejde i eller med teams, der arbejder efter principperne i DevOps og du vil være i stand til at se værdien af at arbejde med DevOps for at sikre en hurtigere og lettere proces fra udvikling til ibrugtagning af software.
Kurset er en blanding mellem undervisning og øvelser, der giver dig en praktisk erfaring med metoden, så du får nogle konkrete redskaber med hjem.
På dette endags kursus bliver du introduceret til DevOps og får et overblik over, hvad DevOps omfatter i form af principper, begreber, praksis, organisation, kultur og kontroller.
Med de agile udviklingsmetoder vi ser flere og flere steder i dag, er behovet for at afkorte vejen fra idé til produkt øget og her er DevOps et god metode at anvende. DevOps er betegnelsen for en metode, der kan anvendes for at opnå kortere tid fra udvikling til ibrugtagning af produkter uden at der gås på kompromis med kvalitet og stabilitet.
Kurset giver dig en god introduktion til hvad DevOps er og de forskellige principper, begreber, praksis og kontroller, som metoden indbefatter. På kurset får du et grundlæggende kendskab til DevOps og lærer, hvordan du finder mere viden, hvis du ønsker at udvikle dine kompetencer yderligere.
Indhold:
Bemærk dette kursus handler om DevOps som mindset og arbejdsform, ikke om softwareløsningen Microsoft Azure DevOps (Azure Boards).
Undervisningen er på dansk, men med engelsk kursusmateriale. Teorien vil blive suppleret med en gennemgående gruppeøvelse, der skal give et praktisk indblik i DevOps.
Kurset er for alle, der arbejder eller gerne vil arbejde med DevOps. Du kan både være beslutningstager og medarbejder.
Der er ingen forudsætninger for at deltage i kurset. Det vil dog være lettest at følge med, hvis du kender til hverdagen i en it-organisation.