Krisestyring efter et cyberangreb: Hvad sker der, når sprintet er slut?
De fleste organisationer har en plan for hvad der sker, når cyberangrebet rammer. Systemer skal isoleres, skader skal begrænses, og de første kritiske beslutninger skal træffes hurtigt. Det er sprintet og mange organisationer er faktisk forberedt på den del.
Krisestyring efter et cyberangreb: Hvad sker der, når sprintet er slut?
De fleste organisationer har en plan for hvad der sker, når cyberangrebet rammer. Systemer skal isoleres, skader skal begrænses, og de første kritiske beslutninger skal træffes hurtigt. Det er sprintet og mange organisationer er faktisk forberedt på den del.
Det er det, der kommer bagefter, de er mindst forberedt på.
Fra sprint til maraton
"Du går direkte fra sprint til maraton uden pause. De første 24 timer er ikke nok. Det handler lige så meget om de første 24 dage. Og det kræver en grundform, som de færreste virksomheder besidder." Sådan beskriver Frederik Helweg-Larsen, Managing Partner, Rethink Cybersecurity Advisory fasen efter de første akutte timer er overstået og krisen skifter karakter.
Systemer skal genoprettes, kunder og myndigheder skal informeres og medarbejdere er pressede. Men det stopper ikke der. Direktionen sidder med et kæmpe ansvar og stiller spørgsmål til, hvad der egentlig skete? Kundeservice bliver mødt med spørgsmål, de ikke kan besvare. Og IT-afdelingen, der måske har styr på teknikken, kan ikke løse det alene.
Kommunikation kan ikke improviseres
En af de mest oversete udfordringer under et angreb er kommunikationen. Det skal ikke være op til den enkelte medarbejder at finde på en historie, når kunderne ringer. Inden for de første 6-8 minutter bør der være FAQ-svar klar til medarbejderne og al ekstern kommunikation bør have et forberedt udgangspunkt fortæller Frederik Helweg-Larsen.
Det lyder enkelt. Men det kræver at nogen har skrevet det på forhånd, at alle ved hvor de finder det, og at der er klarhed over hvem der må sige hvad og til hvem.
Hvem gør hvad når ingen har fuldt overblik?
En af de centrale udfordringer i et langvarigt kriseforløb er koordineringen på tværs af organisationen. Nogle skal have overblik og retning. Nogle skal håndtere teknikken. Nogle skal tage telefonen og tale med kunderne. Men det kræver at rollerne er afklaret på forhånd og ikke improviseres under pres.
Det handler om at have et sammenhængende og levedygtigt beredskab, der samler hele organisationen og ikke kun IT-afdelingen.
En nødvendighed
Med NIS2 og DORA stiller lovgivningen nu eksplicitte krav til at organisationer har kompetencerne til at håndtere et cyberangreb. Det gør beredskab til et spørgsmål, der ikke kun hører hjemme i IT. Det hører hjemme i direktionen. For det handler ikke kun om at overleve angrebet. Det handler om at komme igennem maratonet og stå stærkere bagefter.
Frederik Helweg-Larsen, Managing Partner hos Rethink Cybersecurity Advisory og Kaptajn i Hjemmeværnets Cyber kapacitet, taler om krisestyring og beredskab på Cyber Security 2026 den 1. oktober på Classic Car House i Kongens Lyngby. Han har mere end 25 års erfaring inden for cyber- og informationssikkerhed og har gennemført over 250 projekter.
Læs mere om programmet på dit.dk/cyber-security