Digital lovgivning

Dansk IT mener, at det er på tide at gøre lovgivningsprocessen digital. Vi har store forhåbninger til regeringens ambition om, at al ny lovgivning skal være digitaliseringsklar fra juli 2018.

DANSK IT kom i juni 2016 med en række anbefalinger til lovgivning i det digitale samfund, og vi kan genfinde mange af tankerne i regeringsudspillet om ”Lovgivning i en digital virkelighed”. Vi er meget glade for, at regeringen også har samlet handsken op og har som ambition, at al ny lovgivning skal være digitaliseringsklar fra juli 2018.

Vi mener heller ikke - ligesom regeringen - at de digitale rammer skal diktere det politiske arbejde og lovgivningen. Det politiske handlingsrum skal ikke begrænses, men vi kan godt indrette os smartere, når love skal udarbejdes, vedtages og implementeres med støtte fra it. Hvis vi ved at flytte en smule rundt på uvæsentlige detaljer kan gøre digitaliseringen af loven langt simplere – og sådan er det ofte – bør der ligge tungtvejende årsager til grund for at lade være.

For at få blik for dette mener vi, at digitalisering skal ses som en integreret del af lov-arbejdet og ikke som noget, man ser på, når lovene er lavet. Sådan får man ikke det optimale ud af det umådelige digitale muligheder.

Digitaliseringsklar lovgivning handler både om forenkling og om at der tænkes digitalt fra starten – og at begge dele går hånd i hånd. På boligstøtteområdet er der eksempelvis krav om partshøring. Den nuværende digitalisering forhindrer ikke, at nogle borgere på et år kan opleve at modtage 150 siders ”digital” partshøring. 

Digitalisering forhindrer heller ikke, at lovgivningen bliver kompleks, som når der i forbindelse med kontakthjælpsloftet er hele 23 forskellige satser, der skal jongleres med. Selv for it-systemer kan kompleksiteten blive for stor, som vi har set hos SKAT. Man kan altså ikke digitalisere sig ud af en bureaukratisk knibe.

Det kræver efter vores opfattelse, at fagkyndige, jurister og it-kyndige medarbejdere sætter sig sammen i det lovforberedende arbejde og tænker i forenkling og digitalisering. Lovforslag bør vurderes med hensyn til digitaliseringsparathed - ligesom de i dag bl.a. vurderes med hensyn til økonomi og miljø.

Men det er ikke nok. Det er vigtigt, at politikerne har det digitale mindset med ind i forhandlingslokalerne, så digitalisering ikke er noget, der skal klistres på, når blækket er tørt på politiske forlig. Det er ikke smart, hvis nye love kræver nye og ukendte begreber, nye datakilder og kræver, at der skal bygges helt nye it-systemer. Også på det digitale område er genbrug yderst fornuftigt.

Mange administrative processer leder frem til sagsafgørelser. Når disse afgørelser i stedet baseres på objektive kriterier frem for sagsbehandlernes skøn, vil de være lettere at automatisere. Borgerne vil også få hurtigere afgørelser, og det offentlige vil spare ressourcer.

Skøn er nemlig ikke uden problemer. Tilfældighed og uforudsigelighed i forvaltningen af lovgivningen kan gøre det svært for borgerne at vide, hvad de egentlig har ret til. Og det kan være svært at gennemskue afgørelsens præmisser. Det påvirker borgernes følelse af retssikkerhed. Objektive kriterier giver derimod større retssikkerhed. Det giver ensartede afgørelser i ens sager.

I særligt komplicerede sager med mange individuelle forhold bør skøn fortsat anvendes for at sikre retssikkerheden. Her vil it og data kunne anvendes til beslutningsstøtte og de indledende procestrin i sagsbehandlingen og i kommunikationen med borgerne.

Når det offentlige sagsbehandler og trækker på data-registre, bør det være lovbestemt hvilke registre der må trækkes på og hvilke data der må samkøres. Det kræver politisk stillingtagen fra lov til lov. Det vil efter vor opfattelse bidrage til retssikkerheden, at ”data ikke flyder frit” rundt mellem institutioner og sagsbehandlere.

Med hensyn til datasikkerhed må det konstateres at it-systemer også kan hackes i fremtiden. Men risikoen for brud på datasikkerheden kan reduceres, når færre systemer og færre registre er i spil.  Og når der gøres en særlig indsats for at beskytte disse systemer og data. Datasikkerheden vil med andre ord blive højere, når fælles offentlige it-løsninger og registre anvendes frem for et kludetæppe af forskellige løsninger med varierende grader af datasikkerhed.

Men denne udvikling skal også komme de eksisterende lovkomplekser til gode, og vi tillader os at fremhæve, at man ikke kommer uden om et kompetenceløft – måske især for jurister.

 

Vi er glade for, at også Ministeren for offentlig innovation anerkender dette problem. Vi har nu taget de første skridt. Men vi er langt fra en fuld digitaliseringsklar lovgivning, der kan at sikre, at den offentlige sektor kan høste alle digitaliseringens fordele.

Ejvind Jørgensen & Jimmy Kevin Pedersen, formand og næstformand for DANSK IT’s Udvalg for it i den offentlige sektor

Læs her DANSK IT's anbefalinger til lovgivning i det digitale samfund.