Om kompetenceudvikling på DIT Akademi
DIT Akademi er Dansk IT’s faglige medlemsunivers for personlige medlemmer og virksomhedsaftaler. Her finder du inspiration, viden og faglige fællesskaber, der hjælper dig med at udvikle dine kompetencer inden for IT og digitalisering.
Bliv inspireret gennem konferencer og webinarer, fordyb dig med e-learning, og bring din viden i spil gennem praksisnære cases, dialog og sparring med andre medlemmer. Du kan også dokumentere dine kompetencer med en micro-credential.
Find dit næste faglige skridt i læringsrejseguiden. Her finder du relevante anbefalinger under temaer på tværs af vores formater – eller gå på opdagelse på egen hånd.

Tre gode råd til at komme i gang
1. Skab plads til læring i hverdagen
Sørg for ledelsesopbakning og afsæt fx 30–60 minutter hver anden uge. Fast tid i kalenderen gør det lettere at prioritere kompetenceudvikling.
2. Sæt mål for læring
Brug en læringsrejse eller micro-credential som et konkret mål. Følg vores anbefalinger, eller sammensæt dit eget forløb ud fra aktuelle behov – fx AI i hverdagen eller nye krav fra AI-forordningen.
3. Lær sammen og brug den nye viden
Del interessant indhold med kollegaer. Brug webinarer og e-learning som afsæt for faglig dialog. Del de vigtigste pointer på næste teammøde og aftal, hvordan I omsætter læringen til praksis.

