Spring til indhold

Digital innovation i sundhedsvæsenet kræver samspil mellem varme og kolde hænder

13. oktober 2023

Om podcasten

Sundhedsfaglig indsigt og digital innovation skal gå hånd i hånd, hvis vi skal udvikle et moderne og fremtidssikret dansk sundhedsvæsen. Det sætter vi fokus på i denne tredje podcastepisode fra Dansk IT om fremtidens sundhedsvæsen.

Denne gang taler vi om, hvorfor de “varme” og “kolde” hænder er nødt til at arbejde tæt sammen i udviklingen af sundhedsvæsenet, og vi sætter fokus på, hvordan både klinisk faglighed, teknologi og innovation kan bringes i spil, når vi lægger fundamentet for fremtiden.

Medvirkende:

Charlotte von Magius, projektleder og akademisk medarbejder på Innovationslaboratoriet på Rigshospitalet, hvor hun bl.a. arbejder med brugen af AI. Charlotte har en baggrund som sygeplejerske

Kirsten Morre Vinther, chefkonsulent i Lakeside, hvor hun arbejder med digitalisering i sundhedsvæsenet på projekter for bl.a. Sundhedsdatastyrelsen og regionerne. Hun er også uddannet sygeplejerske

Troels Andersen, formand for Udvalget for sundheds-it i Dansk IT og Managing Consultant i PA Consulting

Vært: Kim Stensdal, chef for kommunikation og viden i Dansk IT