Spring til indhold

Digitale løsninger på klimaudfordringerne: Kan digitaliseringen redde klimaet?

22. april 2021

Om podcasten

Klimakrisen har i de senere år fyldt ekstremt meget i debatten både internationalt og her i Danmark. Vi står med en række massive udfordringer og problemer. Bundlinjen er, at vores klima er så meget under pres, at det er tvingende nødvendigt, at vi som samfund skrider til handling - sådan for alvor.

Her kommer en række digitale teknologier ind i billedet som nogle af de meget konkrete værktøjer, der kan gøres brug af: Smart cities, big data, internet of things og kunstig intelligens er nogle af de teknologiområder, der er store forventninger til.

Men spørgsmålet er, om digitaliseringen kan redde klimaet - og hvordan vi i givet fald får det til at ske? Det taler vi om i denne episode af Dansk IT's podcast, Tech og strategi i øjenhøjde.

Medvirkende:

Anders Quitzau, innovationsdirektør i i IBM Danmark.

Vært: Kim Stensdal

Denne episode er sponseret af Teknologipagten og produceret i et samarbejde med Internet Week Denmark, hvor du blandt andet kan opleve Anders Quitzau.