
Programmet byder på en god blanding af eksperter, meningsdannere og politikere.
09:00: Åbning af konferencen
Birgitte Vind, medlem af Folketinget (S)
09:10: Hvad nytter det at være verdens mest digitale offentlige sektor, hvis vi taber borgeren?
Hvad gør vi ved konsekvenserne af de stigende kompleksitet samfundet? Og hvordan får vi skabt en vision for det digitale samfund?
Ejvind Jørgensen, forperson for Udvalget for it i den offentlig sektor, Dansk IT, initiativtager til Innovationsforum Samfundskompleksitet
09:25: Kommunikerer myndighederne i dag på en måde, så borgerne forstår det?
Folketingets ombudsmand har i flere medier tilkendegivet, at det ser ud til at være et problem i kommunikationen fra myndighederne til borgerne. Er fokus i for høj grad blevet på at gøre tingene rigtigt på bekostning af at gøre de rigtige ting? I indlægget kommenterer og reflekterer ombudsmanden på denne udvikling og de konsekvenser, som det kan have for borgerne.
Christian Britten Lundblad, Folketingets ombudsmand
09:40: Hvordan fastholder vi borgernes tillid, og hvad er visionen for den digitale velfærdsstat?
Forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund (M) - (Endnu ikke bekræftet)
10:10: Kan vi dæmme op for den øgede kompleksitet i reguleringen af samfundet? Eller skal vi lære at leve med den?
Er øget kompleksitet et vilkår, eller kan vi tøjle den klogt? Kan vi indrette lovgivningen i den digitale velfærdsstat, så borgerne har en chance for at følge med? Eller er det naiv ønsketænkning, som ikke har gang på jord?
Mette Bock, bestyrelsesleder/medlem, tidligere kultur- og kirkeminister og programredaktør i DR
10:40: Øget kompleksitet er en demokratisk udfordring
En stigende kompleksitet i samfundet risikerer at føre adskillige demokratiske udfordringer med sig. Bliver borgerne f.eks. mere passive eller mindre tillidsfulde, hvis de er i kontakt med systemer, de ikke forstår, og som kan være svære at finde rundt i? Hvad risikerer kompleksiteten at gøre ved vores demokrati, og hvilke modtræk kalder det på?
Kim Sass Mikkelsen, professor i offentlig forvaltning på Roskilde Universitet. Kim forsker bl.a. i regler og administrative byrder, samspillet mellem borgere og forvaltning, og digital offentlig forvaltning.
11:00: Pause
11:20: Debat med bredt panel af politikere fra Folketinget
Kan og vil politikerne tøjle kompleksiteten? Er politikerne klar til at holde igen på reguleringsskruen? Kan og vil de bidrage til at i tøjle kompleksiteten? Hvordan indretter vi lovgivningen i den digitale velfærdsstat, så borgerne har en chance for at følge med? Hvordan gentænkes digital parat lovgivning?
Er det ikke på tide med en egentlig politiske vision for den digitale velfærdsstat? Hvordan sikres balancen mellem digitalisering som et produktivitetsinstrument og digitalisering i borgerens tjeneste? Hvordan bemægtiges så de kan navigere i dialogen med det offentlige? Og hvordan beskytter vi de danske demokratiske værdier i en digital verden?
12:00: Dialog med tilhørerne i salen
Runde 1: Tilhørerne i salen har lejlighed til at stille spørgsmål til panelet
Runde 2: Deltagerne præsenteres for en række spørgsmål vedr. deres holdning til den digitale velfærdsstat, og via deres smartphone giver de udtryk for deres mening
12:40: Debat - Hvad tager vi med hjem fra i dag?
Et panel bestående af dagens vært og medlemmer af Dansk IT’s Innovationsforum for Samfundskompleksitet reflekterer over dagens indlæg. Hvad skal der ske nu? Hvordan sikrer vi, at det kan blive startskuddet på en ændret diskurs?
Birgitte Vind, medlem af Folketinget (S)
Niels Højberg, ledelseskonsulent på Aarhus Universitet og fhv. stadsdirektør i Aarhus kommune
Jacob Bundsgaard, stifter af Modus Advisory og fhv. borgmester i Aarhus kommune
Anne Kristine Axelsson, adm. dir. i Velliv Foreingen, fhv. koncerndirektør i ATP og departementschef
Signe Rønn Sørensen, forvaltningschef i Aarhus kommune