Spring til indhold

Innovation på tværs: menneskelige værdier som bro mellem Storebælt og to globale organisationer

Ann Bjørnshave, Senior Project Manager, Arla Foods Ingredients og Marlene Boiesen, Commercial Lead, Novonesis

I 2023 indgik Novonesis (dengang Novozymes) og Arla Foods Ingredients et samarbejde med én fælles ambition: at udvikle et designerprotein til medicinsk ernæring. Projektet var strukturelt enkelt – med en spejlet projektorganisation og klare snitflader – men i praksis blev det hurtigt tydeligt, at succes ikke lå i modellen, men i måden projektet blev ledet på. Relationer, tillid og psykologisk tryghed viste sig at være lige så forretningskritiske som teknologi og scope. Derfor valgte ledelsen bevidst at investere i samarbejdet som en strategisk disciplin på tværs af organisationer.