
Projektværktøjer – projekthåndværk der skaber værdi
Et stærkt projekthåndværk er fundamentet for succesfuld projektledelse. Vi fokuserer på de værktøjer og metoder, der understøtter overblik, beslutningskraft og værdiskabelse i projekter. Det gælder klassiske discipliner som risikoanalyse og risikostyring, men også kommunikation, interessenthåndtering og løbende opfølgning. Vi ser nærmere på, hvordan projektledere kan arbejde mere aktivt og dynamisk med deres værktøjskasse – og hvordan emner som compliance og gevinstrealisering i stigende grad bliver en integreret del af projektlederens ansvar. Fokus er på praktisk anvendelse og på, hvordan værktøjer kan bruges klogt og kontekstnært frem for skematisk.


