
Programmet for IT Jura bliver nøje sammensat af medlemmerne af Dansk IT’s fagråd for IT og Jura — et panel af erfarne fagspecialister, der dagligt arbejder med de udfordringer og tendenser, som former it-retten. Med deres dybe indsigt sikrer fagrådet, at konferencen afspejler årets mest aktuelle udviklinger, relevante problemstillinger og nye perspektiver på digital regulering.
Det betyder, at du som deltager får et program, der både er fagligt skarpt, praksisnært og målrettet de juridiske spørgsmål, der fylder mest lige nu og i den nærmeste fremtid. Og du kan derfor forvente et program med uafhængige perspektiver, konkrete løsninger og strategisk udsyn – ikke reklamer eller salg.
