Netværksdagen samler hvert år omkring 200 it-professionelle til en inspirerende dag med fokus på mennesker og digitalisering. Deltagerne mødes på tværs af brancher og fagligheder for at dele viden, få nye perspektiver og dyrke det faglige fællesskab i Dansk IT’s netværksgrupper.
Dagen byder på en kombination af fælles oplæg, tematiske sessioner og målrettet sparring i mindre grupper. Du får mulighed for at besøge én af Dansk IT’s mange netværksgrupper – uanset om du allerede er medlem af et netværk, eller blot nysgerrig på, hvordan netværksformatet fungerer i praksis. Netværksdagen er en oplagt mulighed for at finde det netværk, der passer til din faglige profil og interesse.
Netværksgrupperne i Dansk IT er drevet af faglige ildsjæle og uden kommercielle interesser. Som medlemsforening er Dansk IT ejet af medlemmerne, og formålet er at understøtte faglig udvikling – ikke at skabe profit. Det sikrer et transparent og uafhængigt netværkstilbud, hvor indholdet er tilrettelagt ud fra medlemmernes behov. Læs mere om netværksgrupperne her.
Netværksdagen afholdes den 21. maj 2026 hos D15 konferencecenter i København og udgør en central mulighed for at møde Dansk IT’s netværkstilbud i praksis. Arrangementet er åbent for alle og gratis for medlemmer af Dansk IT. Ikke-medlemmer kan deltage mod betaling.