Derfor fortæller it-arkitekten ikke, hvad han arbejder med

Hvorfor giver det ikke mening at tale om personlige succeser inden for Enterprise Architecture og hvad er det nye sort inden for disciplinen? First Vice President Enterprise Architecture og Methodology hos Nykredit, Simon Thorup, svarer her på fem spørgsmål om EA.

Hvad siger folk, når du fortæller, at du arbejder med EA?

Jeg prøver at undgå at fortælle, at jeg arbejde med EA, men forsøger at fortælle hvad jeg prøver at opnå for den organisation jeg er i. Når man har et specifikt formål, så er det nemt at forklare hvad man arbejder med. EA breder sig over så mange forskellige ting, at det ikke kan beskrives som en statisk ting. Det giver bedre mening at beskrive den forskel, man gør i den virksomhed man arbejder for.

Hvad er din største EA-succes? Og hvorfor?

Det er ikke nemt at svare på af flere grunde. EA handler om arkitektur, så der er ikke tale om personlige succeser. Det er Enterprises succes, og det kan ikke møntes på én person. Min største oplevelse med EA, er at skabe konstruktivt samarbejde og tillidsrelationer mellem it-afdelingen og andre forretningsområder, hvor der ikke tidligere havde været den nødvendige tillidsrelation. Og dermed skabe gunstige samarbejder, som understøtter en succesfuld enterprise architecture-struktur.

Hvad er det sværeste ved dit job?

Det sværeste er change management delen. Det er at omsætte gode sunde fornuftige tanker til virkelighed. Det er svært, fordi man har med mennesker at gøre, og de forstår ting på forskellige måder. Det skal fortælles på forskellige måder, men det er samtidigt, det vigtigste arbejde, man gør. Såfremt man ikke efterlever dette, så opnås de forskellige strategiske mål og tanker ikke.

Hvad er det nye sort inden for EA?

Det nye sort inden for alle discipliner er den digitale transformation, og alt hvad det bringer med sig. Det er en løftestang for at kunne realisere mange af de ting, man har forsøgt med EA i lang tid. Det har tidligere været svært at få sat it- og teknologi på agendaen hos diverse CEOs, men fordi den digitale transformation er blevet en væsentlig faktor, er det i dag markant nemmere at tale om teknologi og dennes mulighed for at gøre en virksomhed mere konkurrencedygtig.

Hvad får du ud af at være faciliator af netværket?

Jeg håber på, at få et bredere netværk. Jeg håber på, at lære af andres erfaringer, så jeg ikke behøver at begå de samme fejl, som andre har lave lavet og ikke mindst tage ved lære af andres succeser.

Simon Thorup er ny facilitator hos DANSK IT. Fremadrettet star han i spidsen for netværket Enterprise Architecture Øst. Tidligere har Simon Thorup arbejdet hos bl.a. KMD og Carlsberg og er i dag ansat hos Nykredit som First Vice President Enterprise Architecture og Methodology.

 

 

 

Netværk - Mandag - d. 31-8-2020

Enterprise Architecture øst

Netværksgruppen Enterprise Architecture øst arbejder med samspillet mellem forretning og it.  

Netværk - Mandag - d. 31-8-2020

Enterprise Architecture vest

Netværksgruppen Enterprise Architecture vest arbejder med samspillet mellem forretning og it.