Ny facilitator for netværket Scrum og Agile Practices

Ole Jepsen tiltræder som ny facilitator for netværket Scrum og Agile Practices.

Ole Jepsen er partner hos goAgile og aktiv i den internationale agile bevægelse. Han er stifter og tidligere formand for Danish Agile User Group samt medstifter af Agile Leadership Network (ALN), hvor han som formand for ”Learning and Recognition” kommitteen sammen med DSDM startede arbejdet med at få defineret og implementeret et 3-level certificeringsprogram for Agile Projektledere.

Desuden er Ole Certificeret StrategicPlay® Facilitator with LEGO® SERIOUS PLAY™. Han skriver artikler og holder foredrag og workshops om Agile og ledelse på konferencer rundt omkring i verden.

Fremadrettet vil Ole Jepsen sikre det fortrolige sparringsrum for netværksmedlemmerne og introducere dem for relevante temaer.

Netværk Scrum og Agile Practices

Netværk - Tirsdag - d. 26-3-2019

Netværk: Scrum og Agile practices

I netværket mødes erfarne program- og projektledere og får kvalificeret sparring, nye perspektiver og indspark til arbejdet med scrum og agile metoder.