Det fulde billede gavner alle
I Danmark er vi allerede kommet langt med digitalisering og datakvalitet, men vi har endnu ikke forbundet informationsstrømmene i bred forstand på tværs af alle organisatoriske og faglige skel i sundhedsvæsenet – fra hospitaler og almen praksis til kommunale sundheds- og omsorgstilbud. Det vil Jesper Juel-Helwig og hans kolleger i det kommende Digital Sundhed Danmark lave om på.
"For de af os, som er gamle nok til at huske, hvordan det var at lave manuelle selvangivelser, så er det jo nærmest et moderne mirakel, at vores årsopgørelser nu genereres automatisk – uden at vi skal sidde i timevis ved middagsbordet med stakke af lønsedler, kvitteringer og bilag. Informationerne indsamles automatisk. Det samme vil ske med vores sundhedsdata – uanset om de bliver skabt på hospitalet, hos lægen, i kommunen eller af borgeren selv med apparater som pulsure og blodtryksmålere. Men for at dataene kan bevæge sig frit og sikkert, har vi brug for øget standardisering og mere central styring af det "digitale vejnet"," forklarer han.
Kun toppen af isbjerget
Det er ikke svært at få øje på fordelene ved en fuld og altid tilgængelig sygdomshistorik. Her er blot nogle få eksempler: Lægen på skadestuen kan med det samme se, om en patient allerede tager medicin eller har allergier. Speciallægen har fuld adgang til tidligere scanninger og kan se resultater af nye prøver med det samme – også selvom de måske er taget på andre hospitaler.
Samtidig kan kommunale sundheds- og plejemedarbejdere få et bedre overblik over borgerens samlede forløb, når de eksempelvis planlægger genoptræning, justerer en forebyggende indsats eller følger op på en kronisk sygdom i borgerens eget hjem. Bedre adgang til sygdomshistorik gør det nemmere at spotte mønstre over tid og arbejde mere sammenhængende på tværs af sektorer – frem for kun at behandle det, der er synligt her og nu.
National spilfordeler
Ind på scenen træder derfor Digital Sundhed Danmark, som har til formål at skabe fælles fundament for digitaliseringen af vores sundhedsvæsen på tværs af staten, regionerne og kommunerne. Selvom 2026 er udpeget som et såkaldt transitionsår, er forberedelserne i fuld gang. Blandt andet i form af en sammenlægning af Sundhedsdatastyrelsen, sundhed.dk og MedCom, der som første skridt har fået samme ledelse.
Det er klart, at en digitalisering af det omfang, som reformen lægger op til, rejser et væld af nye behov. Både organisatorisk, teknisk og processuelt. Her skal Digital Sundhed Danmark blandt andet vise godt "stewardship" ved at sikre høj datakvalitet og datasikkerhed. Ikke mindst i forhold til vores hastigt voksende brug af kunstig intelligens. Hvis du fodrer en AI med data af tvivlsom kvalitet, så bliver resultaterne derefter, og det er ikke svært at forstå, hvorfor vores tolerance for "AI-hallucinationer" er meget lav, når det drejer sig om patientsikkerhed,
- Jesper Juel-Helwig.
Lad os kopiere den dybe tallerken
En anden vigtig rolle for Digital Sundhed Danmark bliver at skabe bedre overblik over de mange sundhedsfaglige løsninger, der bliver udviklet forskellige steder i landet. Ikke kun for at undgå at "lave den dybe tallerken igen". Men også for at give input til hvordan nye løsninger kan bygges, så de siden hen bliver nemmere at dele med resten af sundhedssystemet og eksportere til udlandet.
Det er jo sådan, at gode sundhedsdigitale løsninger oftest bliver udviklet decentralt. Tæt på de brugere som har den nødvendige viden om problemet, der skal løses. Sådan skal det blive ved med at være. Men det nye bliver, at vi kan hjælpe med at skabe rammer, som bagefter giver decentralt udviklede løsninger maksimal gennemslagskraft i hele sundhedssystemet – og måske endda i det store udland. En del af vores opdrag er også at skabe større synergieffekter med erhvervslivet, og her er det oplagt at tænke i samarbejdsmodeller, som både gavner vores sundhedsvæsen og vores life science-virksomheder, fortæller Jesper Juel-Helwig.
