En verden af open source
Hør Marie Gottlieb Danneskiold-Samsøe fra Ringsted Kommune dele erfaringer med, hvordan de arbejder med open source på tværs af kommunen.
Om sessionen
Digital suverænitet har været et af årets mest betydningsfulde emner, og der er bred enighed om, at open source kommer til at spille en central rolle. Men hvad kommer det til at betyde i forhold til fx sikkerhed, funktionalitet og adgang til innovativ udvikling? Selvom overgangen til open source IT-systemer kommer til at kræve tid og ressourcer, er det i høj grad muligt at gå i gang.
Hør Marie Gottlieb Danneskiold-Samsøe fra Ringsted Kommune dele erfaringer med, hvordan de arbejder med open source på tværs af kommunen. Hun vil blandt andet fortælle om europæiske alternativer og det danske OS2-fællesskab, hvor hun sidder i bestyrelsen. Herunder kan du høre om udviklingen af en AI-platform udviklet af Aarhus Kommune, der kan køre på tværs af sprogmodeller, som de er i gang med at implementere i Ringsted.
Deltag i denne session for at blive klogere på, hvordan open source kan bidrage til at skabe mere åbne, sikre og bæredygtige digitale løsninger i den offentlige sektor.
Om oplægsholderen
Marie Gottlieb Danneskiold-Samsøe er stabschef for Digitalisering, Jura og Kommunikation i Ringsted Kommune. Marie er en erfaren leder inden for det kommunale. Inden hun kom til Ringsted Kommune, brugte hun knap 7 år som IT- og digitaliseringschef i Vallensbæk Kommune. Hun har tidligere været leder af forsknings- og uddannelsesstaben ved IT-Universitetet, hvorfra hun også er uddannet som cand.IT.
Marie brænder særligt for Open Source, hvilket også er grunden til, at hun har været bestyrelsesmedlem i OS2 siden 2019. Læs mere om Marie på LinkedIn her.