Vi er et digitalt foregangsland med seriøse kompetenceudfordringer

Forpersonen for Dansk IT´s udvalg for digitale kompetencer, Mille Østerlund, giver hendes bud på, hvordan vi kan løse vores udfordringer med digitale kompetencer.

Artiklen er blevet udgivet i Altinget.

 

I takt med den øgede digitalisering af samfundet er det blevet stadigt mere tydeligt, at der mangler folk med de rette it-kompetencer. Allerede i dag mangler der op mod 5000 it-specialister og almindeligt it-kyndige medarbejdere i den offentlige og private sektor.

Denne mangel bliver kun større i takt med, at vi forlader os på, at digitale løsninger skal bidrage til at løse de helt store samfundsproblemer som klimakrisen og manglen på arbejdskraft og varme hænder i omsorgsfagene. En undersøgelse udarbejdet af IDA viser, at der i frem mod 2030 vil mange op mod 22.000 it-professionelle.

Det, vi primært mangler it-specialister til, er til at skabe de nye digitale løsninger. Men vi skal også huske, at vi skal uddanne dem, der skal bruge løsningerne. I publikationen ’Dansk IT’s anbefalinger til styrkelse af danskerne digitale kompetencer’ skelnes der mellem tre nøglekompetencer: brugerkompetencer, skaberkompetencer og refleksive kompetencer. 

Flere skal uddannes med it-kompetencer

I den offentlige samtale er der en tendens til at behandle de forskellige kompetencer under ét. Det skal vi bevæge os væk fra og hen imod en mere nuanceret tilgang til snakken om digitale kompetencer.

Bedre uddannede og digitalt bevidste brugere (de mange) kan være med til at kvalificere det arbejde, der skal laves af specialisterne (de få). Dialogen mellem den almindelige it-bruger og it-specialisten kan bringe de nødvendige, etiske og designmæssige overvejelser med ind i de konkrete digitale løsninger. 

Det er afgørende for den digitale udvikling, at brugerne ikke tages for givet af it-specialisterne men derimod inddrages i udviklingen af løsningerne. Det kræver, at vi satser på at uddanne i både brugerkompetencer og i de skaberkompetencer – it-specialistkompetencer – som der er mangel på i det offentlige såvel som på det private arbejdsmarked.

Det bør undersøges, om det er muligt at skabe større samspil og sammenhæng mellem de mange private udbydere af it-specialistuddannelser og de uddannelsesinitiativer, der foregår i regi af de danske uddannelsesinstitutioner. 

Mille Østerlund, formand, Dansk IT's udvalg for digitale kompetencer

Siden 2018 har der været stadigt flere uddannelsesinitiativer målrettet it-specialister hos både universiteter og erhvervsakademier. Der er igangsat initiativer, der har handlet om at få indlejret digitale og computationelle kompetencer i de fag, der ikke er it-fag, og der har været et særligt fokus på efter- og videreuddannelse til specialister.

Dette blandt andet for at sikre gode muligheder for fagligt vedligehold af specialistkompetencer, der er opnået for år tilbage. På trods af de gode initiativer ser vi desværre, at mange ikke får vedligeholdt deres kompetencer. Tidligere undersøgelser har peget på, at det ikke er økonomien men den manglende tid, der er den væsentligste forklaring på den manglende efteruddannelse.

Og så står vi i en catch22-situation: Jo færre specialister, vi har, jo mindre tid har de til at uddanne sig, og jo færre nye specialister får vi uddannet og gjort klar til arbejdsmarkedet. En anden udfordring er, at der fortsat er en del autodidakte specialister, hvis primære uddannelseskanal er private certificeringer, der hviler på konkret best practice men ikke nødvendigvis på den nyeste forskningsviden. 

Fokus på udenlandske studerende

Hos Dansk IT har vi et par forslag til, hvordan vi kan gribe uddannelsesudfordringen an:

Universiteterne bør have mulighed for at optage studerende – fuldtid såvel som deltid – på baggrund af realkompetencevurderinger på samme måde som de øvrige uddannelsesinstitutioner i Danmark.

 

 

Som en udløber af muligheden for optag på baggrund af realkompetencevurderinger bør det undersøges, om det er muligt at skabe større samspil og sammenhæng mellem de mange private udbydere af it-specialistuddannelser og de uddannelsesinitiativer, der foregår i regi af de danske uddannelsesinstitutioner.

Helt konkret kunne man forestille sig, at de private initiativer fungerede som en slags pilotprojekter og proof-of-concept i forhold til, hvilke uddannelser og uddannelseselementer der skal indgå i de offentlige uddannelser.

Vi bør – ikke overraskende – optage flere studerende på it-uddannelserne for at øge det generelle udbud af it-professionelle. Også af udenlandske studerende.

Mille Østerlund, formand, Dansk IT's udvalg for digitale kompetencer
Det vil dog kræve en anden styring og økonomisk incitamentsstruktur på uddannelsesinstitutionerne. 

Vi bør også – ikke overraskende – optage flere studerende på it-uddannelserne for at øge det generelle udbud af it-professionelle. Også af udenlandske studerende.

Nylige undersøgelser, blandt andet af Dansk Industri, har vist, at de udenlandske studerende er en gevinst for Danmark. I dag står udenlandske medarbejdere allerede for 10,5 procent af beskæftigelsen på det danske arbejdsmarked, og vi har brug for dem, når vi vil løse manglen på it-specialister. Det kræver, at vi kan integrere dem på arbejdsmarkedet i løbet af deres uddannelse via praktikker og studiejobs. 

I Dansk IT håber vi på konkret politisk handling for at følge op på, hvor og med hvilke tiltag der skal gribes ind for at løse udfordringen med manglende it-professionelle. Realkompetencevurdering, øget optag på universiteterne og større samspil mellem initiativer er vores bud på løsninger til denne udfordring.