Under overfladen: de uofficielle projekter, der former en organisation
Per Svejvig, lektor, AU og Anita Birkeland, erhvervs-ph.d.-studerende, AU
Om sessionen
I enhver organisation gemmer der sig et komplekst netværk af projekter – nogle mere officielle og synlige end andre. De uofficielle projekter opstår ofte organisk fra frontlinjens medarbejdere og ledere, som dagligt navigerer mellem strategiske krav og operationel drift. De repræsenterer en uudnyttet kraft, der påvirker hele projektporteføljen på måder, som sjældent er kortlagt eller forstået.
Men hvad nu, hvis vi ikke kun så projekter som en kamp om tildelte ressourcer, men som en mulighed for at skabe nye ressourcer? Og hvad kan vi lære af en entreprenant tilgang til disse projekter
Ved at forstå mekanismerne bag de skjulte projekter er der potentiale for, at vi kan:
- Kortlægge det skjulte krydspres og finde nye veje til værdi
- Frigøre potentialet i frontlinjens kreativitet og initiativ
- Skabe en dynamisk portefølje, hvor projekter ikke kun konkurrerer om ressourcer, men skaber dem
Oplægget bygger på foreløbige resultater fra en større organisation og en systematisk gennemgang af studier på området. Til oplægget dykker vi ned under overfladen for at aktivere de uofficielle projekters potentiale.
Om oplægsholderne
Per Svejvig er lektor ved Institut for Ledelse på Aarhus Universitet og leder af forskningsgruppen for Projektorganisering og Ledelse. Hans forskningsinteresser omfatter projektledelse og projektstudier, nytænkning af projektledelse, gevinstrealisering, værdiskabelse i projekter samt store offentlige projekter. Han har en ph.d. i virksomhedssystemer fra Aarhus Universitet og mere end 25 års erhvervserfaring som leder, projektleder og konsulent. Læs mere om Per på LinkedIn her.
Anita Birkeland er erhvervs-ph.d.-studerende på AU. Læs mere om Anita på LinkedIn her.
Download programmet som PDF og find hurtigt dine must-see oplæg