Projektledelse, set med bygherrebriller for Haderslevs største byudviklingsprojekt
Jens-Kristian Mikkelsen, projektansvarlig for Jomfrustiprojektet, Haderslev Kommune
Om sessionen
Jomfrustiprojektet er et klimaprojekt, der udføres i samarbejde mellem Haderslev Kommune og Provas. Den samlede anlægssum er 225 mio. kr., og projektet er forankret i Haderslev Kommune. Projektet er teknisk komplekst med mange interessenter på forskellige niveauer. Jens-Kristian vil gennemgå, hvordan han har håndteret de forskellige interessenter, samt hvilke værktøjer han har anvendt i projektledelsen. Derudover vil han belyse nogle af de faldgruber, der kan opstå i forbindelse med projektstyring.
Om oplægsholderen
Jens-Kristian Mikkelsen er uddannet ingeniør. Han har arbejdet med projektledelse i mere end 25 år, samt 6 år som afdelingsleder. I løbet af sin karriere har han været særligt optaget af at forstå de mange interessenter i et projekt og deres forskellige interesser. Selv små projekter kan mislykkes, hvis de ikke håndteres korrekt, mens store og komplekse projekter med fordel kan opdeles i mindre, mere overskuelige dele. Efter hans overbevisning er kompetent projektledelse nøglen til succes, og det kræver en systematisk anvendelse af kendte værktøjer. Læs mere om Jens-Kristian på LinkedIn her.
Download programmet som PDF og find hurtigt dine must-see oplæg