The Influence of Team Leaders on Well-being and Productivity During Unforeseen Digital Change
Louise Harder Fischer, Associate professor, ITU
Om sessionen
Digitale transformationer udfordrer ikke kun teknologien, men også mennesker og teams. Ny forskning viser, at teamledere spiller en afgørende rolle for både trivsel og produktivitet, når organisationer står over for uventede digitale ændringer.
På baggrund af indsigter fra 31 teamledere i Danmark og Sydkorea præsenterer indlægget et mønster af ledelsesapproacher, der aktiverer centrale mekanismer i teams:
- Socialisering – etablering af fælles normer.
- Individualisering – fleksibilitet til den enkelte.
- Institutionalisering – balance mellem fællesskab og individ.
- Transformativ ledelse – evnen til at håndtere nye krav og uforudsete ændringer.
Studiet viser, hvordan disse mekanismer bidrager til at skabe robuste teams under digital forandring, og hvordan forskelle i nationale og organisatoriske kontekster påvirker ledernes tilgange.
Indlægget giver praktiske indsigter i, hvordan teamledere kan styrke både trivsel og performance i en tid præget af kontinuerlige digitale omvæltninger.
Oplægsholder
Louise Harder Fischer er adjunkt på IT-Universitetet i København og forsker i samspillet mellem det sociale og det digitale på vidensarbejdspladsen samt i, hvordan produktivitet og trivsel kan designes ind i vores arbejdssystemer.
Hun er uddannet cand.merc.dat fra Copenhagen Business School og har en ph.d. i it-ledelse fra IT-Universitetet. Louise underviser i IT-forandringsledelse på Master i IT-ledelse og på kandidatuddannelsen Digital Innovation Management på IT-Universitetet samt på bacheloruddannelsen ha.it på Copenhagen Business School.
Derudover er hun forfatter til flere bøger om it-udvikling og -udviklingsmetoder. Læs mere om Louise på LinkedIn her.
Download programmet som PDF og find hurtigt dine must-see oplæg