Netværksgruppen er et dynamisk fællesskab, hvor vi dykker ned i tidens trends indenfor ledelse og teknologi. Vi lader os inspirere af eksterne oplægsholdere og drøfter faglige udfordringer med hinanden.
Som en del af netværksgruppen, leadership and tech - female network, får du et dedikeret rum til sparring, refleksion, perspektivudvidelse og erfaringsdeling.
Du får adgang til redskaber, inspiration og indsigter, der vil styrke dine faglige kompetencer og din professionelle karriere, samt udvikle dit lederskab. Samtidig vil du bidrage til at løfte andre kvinder i branchen med dine unikke erfaringer og talenter.
Det kan du forvente:
Eksempler på tidligere faglige indlæg:
Bliv en del af et netværk med profiler som:
Netværksgruppen afholder 4 møder årligt, hvor vi sikrer videndeling, networking og fortrolighed med professionel facilitering. Møderne dækker et bredt spektrum af emner, og du vil altid finde værdi uanset dit niveau af erfaring.
Netværksmøder for 2026
*Alle møder afholdes hos D15, Drejervej 15, 2400 KBH NV, medmindre andet er noteret under datoen.
Generelt for mødet
I planlægningen af årets mødeprogrammer er der altid lagt stor fokus på videndeling, networking og fortrolighed.
Dette sikres via professionel facilitering, som Bine Knudsen står for, så vi sikrer størst muligt udbytte for alle mødedeltagere.
På møderne vil der altid være en ekstern oplægsholder samt afsat tid til struktureret networking. På nogle møder når netværksgruppen bredt rundt, og andre gange er der fokus på ét medlem, som får hjælp til en konkret udfordring. Da udfordringerne hos medlemmerne ofte minder om hinanden, får alle mødedeltagere stort udbytte uanset, om videndelingen er på et detaljeret eller på inspirationsniveau.
Mødet starter med fælles frokost.
Dagens tema: Fra Buzzword til konkrete initiativer
Oplæg: Fra Buzzword til konkrete initiativer
v. Emil Møller Marker, Underdirektør, DSB
Emil Møller Marker er Underdirektør for Strategi og AI i DSB, hvor han har fornøjelsen af at drive den strategiske udvikling af kunstig intelligens på tværs af forretningen. I sit oplæg deler han, hvordan de har omsat AI fra buzzword til konkrete løsninger – bl.a. med fokus på DSB’s AI platform, målrettede løsninger og transformative projekter – og hvordan de har navigeret de menneskelige og organisatoriske forandringer undervejs. Det bliver en ærlig fortælling om både succeser og bump på vejen, og hvad de har lært af dem.
Denne del af netværksmødet er åbent for andre af Dansk IT’s medlemmer, samt er hostet af Dansk IT’s netværksgruppe Forandringsledelse
Se tidligere programmer her.
Kontakt os på netvaerk@dit.dk, hvis du ønsker at modtage det specifikke program for kommende netværksmøde.
Alle netværksmøder bliver tilrettelagt af Bine Knudsen på baggrund af inputs fra gruppens medlemmer. Derved sikrer vi, at netværksgruppen beskæftiger sig med det, som optager dig som netværksmedlem.
Bine er en erfaren netværker og facilitator. Hun er vant til at skabe et trygt rum og facilitere workshops og undervisning.
Bine har læst IT-ledelse fra Aalborg Universitet og er i dag Management Consultant i ATP, hvor hun arbejder med ATP’s digitale transformation. Hun har blandt andet været med til at nedsætte og indgår i dag i et New Tech team, hvis formål er at accelerere den digitale transformation i organisationen.
”Jeg tror på, at netværk på tværs af virksomheder giver noget helt unikt, som du ikke kan få ved at deltage på et kursus, læse i en bog eller deltage på et webinar. Derfor vil jeg gerne være med til at skabe rammerne for, at vi i relationen til hinanden, fagligt kan udvikle os selv i den rolle vi hver især sidder i til daglig”.
Læs mere om Bine Knudsen her
Sted: København
Antal møder årligt: 4
Tidspunkt: Fortrinsvis fra kl. 12.15 - 16.00 (se tidspunkt under "program og kommende møder")
Pris
Medlemskab af Dansk IT og netværksgruppen Leadership and tech - female network kr. 10.495,- ekskl. moms per år.
Er du allerede medlem af Dansk IT, koster medlemskab af netværksgruppen Leadership and tech - female network kr. 8.500,- ekskl. moms per år.
Vi henstiller til, at du har undersøgt muligheden for finansiering af et evt. medlemskab af netværksgruppen inden indmeldelse.
Vi henviser til, at en netværksgruppe ikke benyttes som salgsplatform.
Dansk IT har en række virksomhedsaftaler, hvori medlemskab af en netværksgruppe indgår. Skriv til netvaerk@dit.dk for at høre, om din virksomhed har en aftale med Dansk IT.