Om konferencen

Samlingspunktet for cybersikkerhed i Danmark

Om konferencens formål og indhold

Cyber Security er et samlingspunkt for alle, der arbejdede med it-sikkerhed og digital robusthed på tværs af sektorer.

På konferencen mødes ledere, specialister og beslutningstagere fra både offentlige og private organisationer til en dag med viden, indsigt og debat om fremtidens cybertrusler, compliance-krav og teknologiske muligheder.

Konferencen sætter fokus på de tendenser og udfordringer, der præger cybersikkerheden: målrettede angreb, øget geopolitisk spænding, AI’s hastige udvikling og et EU, der stiller stadig mere omfattende krav til risikostyring og dokumentation.

Cyber Security giverdeltagerne konkrete redskaber, praksisnære perspektiver og en dybere forståelse af, hvordan organisationer kan styrke beredskab, governance og sikkerhedskultur i en digital virkelighed i konstant forandring.

 

Cybersikkerhed som drivkraft for en mere robust digital infrastruktur

Cybersikkerhed er ikke længere et isoleret teknisk område, men en strategisk disciplin, der påvirker hele organisationens evne til at fungere sikkert og stabilt. På konferencen sættes der fokus på både de tekniske og organisatoriske dimensioner af arbejdet: fra styrket hændelseshåndtering og compliance til moderne forsvarsstrategier, digital suverænitet og samarbejde mellem offentlige og private aktører.

Deltagerne får dermed indblik i, hvordan viden, teknologi og governance kan spille sammen og understøtte en mere modstandsdygtig digital infrastruktur.

Se programmet for Cyber Security 2025

 

Streg

 

Temaerne for Cyber Security 2025

Cyber Security 2025 byggede på fire temaer, der satte retningen for cybersikkerhedens udvikling:

Det geopolitiske landskab og dets betydning for cybersikkerheden

Internationale spændinger, statssponsorerede angreb og voksende digital afhængighed har stor betydning for danske organisationers risikoprofil. Temaet gav deltagerne et analytisk overblik over, hvordan de globale magtforhold påvirker trusselsbilledet og de strategiske valg, beslutningstagere må træffe.

EU-reguleringerne NIS2 og CER – og hvordan de omsættes i praksis

2025 markerede et år med markante reguleringsændringer. Deltagerne fik indsigt i de nye krav, status på lovgivningen og de organisatoriske konsekvenser for både offentlige og private aktører. Fokus lå på praktiske tilgange til dokumentation, risikostyring og ledelsesansvar.

Cybersikkerhed i den virkelige verden – når truslerne rammer hverdagen

Fra kommunale stresstests til erfaringer fra SMV’er satte dette tema fokus på, hvordan cybertrusler bliver håndteret i praksis. Deltagerne fik konkrete eksempler på, hvordan organisationer arbejder med beredskab, samarbejde og implementering af lavpraktiske værktøjer, der gør en reel forskel i hverdagen.

Kunstig intelligens som både trussel og forsvarsværktøj

AI ændrer hurtigt spillereglerne for cybersikkerhed. Temaet gav både et overblik over truslerne fra AI-drevne angreb og de muligheder, teknologien skaber for hurtigere detektion, automatisering og bedre forsvar.

 

Streg

 

Hvem deltager på Cyber Security?

  Cyber Security konfernecen samler specialister og beslutningstagere fra hele cybersikkerhedsmiljøet. Deltagerne arbejder strategisk, taktisk og teknisk med it-sikkerhed på tværs af offentlige og private organisationer.  
lightbulb
Styrk din rolle som it-sikkerhedsprofessionel med ny faglig indsigt og skarpere beslutnings-grundlag.
wb_incandescent
Bliv inspireret til nye løsninger inden for sikkerhedskultur, governance og praktisk cybersikkerhed.
person_search
Få overblik over tidens mest presserende sikkerhedsudfordringer – fra geopolitik og AI til NIS2 og CER.
connect_without_contact
Mød andre, der arbejder med lignende trusler og teknologiske udfordringer, og udvid dit professionelle netværk.

 

Streg